Arne Jacobsen (1902-1971)
Manage episode 445695828 series 3545166
Arne Jacobsen (1902-1971) var sin generations mest berømte arkitekt. Internationalt orienteret funktionalist, avanceret designer og med tiden nærmest folkeeje.
Han havde tidligt antennerne ude, og med sin mesterlige sans for proportioner, detaljer og materialitet står hans huse i dag som de fineste eksempler på det 20. århundredes modernisme.
Han brød igennem med et forslag til ”fremtidens hus”, tegnet sammen med Mogens Lassen, der blev vist på en udstilling i Forum i 1929. I København nåede han derudover at opføre Stellings Hus ved Gl. Torv, et svævende kontorhus i Nyropsgade, SAS Hotellet, Novos fabrikker på Nørrebro og Nationalbanken, der først blev færdigbygget efter hans død.
Gæst i studiet er Kjeld Vindum, arkitekt og professor på Det Kgl. Akademi.
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er gratis og produceret af Københavns Museum.
Læs mere om de enkelte afsnit og download kort med ruteforslag til din egen arkitektur-tur i København Københavns Museums hjemmeside: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/museets-podcasts/podcastserien-se-op-arkitekternes-koebenhavn
Gæst: Kjeld Vindum
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Camilla Haarby Hansen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy
Få mere at vide om Københavns historie: www.copenhagen.dk
35 פרקים