Episode 59 - Forkerte eller forældede overbevisninger om dine smerter kan fastholde dig i kroniske smerter m. Søren Grøn
Manage episode 402747191 series 3328614
I denne episode dykker vi ned i hvordan vores forståelse af smerteproblematikker kan forme vores tilgang til at løse dem, både for behandlere og patienter. Vi har med os Søren Grøn, uddannet kiropraktor og på nuværende tidspunkt i gang med sin PhD. Søren er især interesseret i patienters egenhåndtering af og overbevisninger om kroniske smerter og belyser i løbet af episoden ny viden som åbner op for nye måder at behandle kroniske smerter.
Overbevisninger og håndtering spiller en afgørende rolle i smerteoplevelsen, og i denne episode udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige opfattelser kan være en barriere for smertelindring og bedring. Det er blevet tydeligt i smerteforskningen, at en mere helhedsorienteret tilgang er nødvendig i behandlingen af kroniske smerter og vi må se ud over den smertefulde kropsdel og i stedet inddrage hele personen og deres livssituation.
I episoden udforsker vi, hvordan uhensigtsmæssige overbevisninger kan påvirke patienters håndtering af smerte og hvordan de kan udgøre en barriere for at få det bedre. Derudover taler vi om den mangledende forståelse af hvordan andre faktorer end skade og sygdom kan bidrage til smerter, både hos patienter og behandlere samt muligheder for at gøre ny viden omkring smerter tilgængelig for alle i fremtiden. God fornøjelse!
Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smert evidenskab.
___________________________________________________
Link til en af artiklerne der refereres til i podcasten: "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain" - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823723/
69 פרקים